I september har nyhedsbrevene handlet om, hvad der sker mellem os, når lysten er uens fordelt i vores forhold. Jeg har skrevet om følelsen af at blive afvist og hvor vigtigt det er at tage afvisningen alvorligt, men ikke personligt. Jeg har skrevet om vigtigheden af at genskabe nærhed med hverdagsberøringer. Jeg har skrevet om at se på, hvad der fungerer som hhv speeder og bremse i forhold til vores lyst. Og i dag kommer jeg til at foreslå noget helt lavpraktisk, der kan opsummeres med tre små ord. Ikke de tre du måske tror: “Tag opvasken, skat”, “Slå brættet ned!” eller for den sags skyld “Jeg elsker dig,” men derimod den magiske formel: Start med rart. Start med rart betyder, at når lysten er udfordret, så er udgangspunktet for fysisk intimitet ikke på, hvor vi skal hen eller hvad vi godt gad nå til. Vi starter ikke med en fantasi, en plan for hele natten eller en liste over stillinger vi godt gad krydse af. I stedet starter vi med at komme til stede, hvor vi er og lægge mærke til, h

Amanda og Anders sidder i stolene over for mig. På bordet mellem os ligger et par sammenkrøllede kleenex og ovre i stolene er der våde øjenkroge. Anders kigger på mig. “Du ved godt den der talemåde, om at dem der boller holder? Den holder mig vågen om natten. For hvad så med os? Er det game-over?” For Anders og Amanda, og for andre par, der også kæmper med lystubalance eller et sexliv, der er gået i hårdknude, er det værste ikke nødvendigvis den manglende intimitet. Den kan føles ensom og den kan udløse følelser af forkerthed, disconnect og tvivl om man er elsket eller attraktiv. Men det er til at leve med. Det værste er frygten for, at det ikke bliver bedre, og for hvad det vil betyde for forholdet. Hvis man skal tro den store befolkningsundersøgelse SEXUS fra 2019 - og det synes, jeg, vi skal, for SEXUS er en af de bedste kilder, vi har til, hvordan seksualitet opleves og udleves i Danmark i dag - så synes ca. ⅘ af os at sex og fysisk intimitet er et kerneområde i parforhold (den præ

Undgår du nogle gange at røre din kæreste for, at de ikke skal blive tændt? Har du prøvet at fake træthed og gå i seng tidligere end din kæreste for at undgå forventninger? Har du nogle gange sagt, at du har hovedpine eller har du puttet børnene midt i dobbeltsengen, fordi det bare er nemmere end at skulle forklare, at du heller ikke har lyst i dag? Hvis du genkender en af de her strategier, så er du i godt selskab: Rigtig mange, både mænd og kvinder, benytter sig fra tid til anden af den her type taktik for at sige nej uden at behøve at sige det direkte, fordi det at sige nej er forbundet med så mange sårbare følelser, både hos den, der får nej’et og hos den, der skal sige det. Når vi taler om afvisninger, er fokus ofte på den, der bliver afvist. Vi har forståelse for, at en afvisning kan være frustrerende, og at man kan blive såret, at man kan synes det er pinligt, at man kan komme til at føle sig usikker eller forkert. Det, vi ikke altid taler så meget om, er at alle de samme følels

Det var en tidlig søndag morgen i sommerhuset. Jeg sad under dynen og læste. Bagsideteksten sagde, at bogen handlede om en skilsmisse set fra mandens perspektiv, men det, der ramte mig efter bare tre siders læsning, var ikke skildringen af konflikterne, savnet efter børnene eller længslen efter det forhold, der engang var. Det, der ramte mig, var den mest præcise beskrivelse, jeg længe har læst af seksuel afvisning. I bogen kommer hovedpersonen sent hjem. Han står i soveværelsesdøren; han har drukket sig mod til; han føler sig allerede flov og lille, og så kommer det: Nej, siger hun i mørket. Nej, ikke på grund af øldunsten. Nej, ikke på grund af ordene. Nej, ikke på grund af cigaretlugten. Nej, fordi det er nej hun vil nu. Nej, fordi det er nej, hun vil nu. Selvom jeg sad under dynen, kunne jeg mærke, at jeg pludselig frøs, som om det var mig, der var blevet frosset ude af det soveværelse. Men jeg kunne også mærke en genkendelse: Lige netop den her følelse hører jeg om næsten hver gan

Jeg har skrevet meget om kvalitetstid i august. Om savnet af de ting, som sommerferien gav mulighed for: nærheden, overskuddet. Jeg har skrevet om hvidvinen på terrassen, aftendyppet i havnebadet, ungerne der kører jordbær ind. Jeg har skrevet om den svære overgang til hverdagen, hvor der går logistik i den og samtalerne handler om madpakker og hente-bringe i stedet for om drømme og længsler. Jeg har skrevet om redskaber til at bevare nærheden, når hverdagen sætter ind. Men hvis vi nu er helt ærlige, så er ferier ikke altid der, hvor vi lever vores bedste liv. Ligeså ofte er ferier der, hvor vi bliver konfronteret med at vores drømme ikke helt holder vand. Vi glæder os til ferien, for nu skal vi rigtig hygge: Vi skal have tid med ungerne; vi skal have tid med vores elskede; vi skal have tid til os selv. Vi skal spise godt og sove længe, vi skal lave ting og tale om ting, vi skal have dejlig sex og føle os tætte og forbundne og virkelig mærke, hvorfor vi er sammen. I stedet ligger vi på

Du kender det; jeg kender det. Nogle gange vil man bare godt have et godt råd uden, at det er pakket ind i en masse forklaringer, teorier og anekdoter om, hvordan ting er for andre. Forklaringer og andres levede erfaringer er godt, men nogle gange vil man faktisk bare gerne have en hurtig opskrift på, hvordan man kan skabe forandring uden at skulle forholde sig til en masse. Sådan en dag er det i dag: Du får ingen teori, ingen anekdoter fra hverken mit liv eller mit terapirum - bare tre forslag til ting, du kan vælge at skrue på, hvis du vil have mere nærhed i dit hverdagsforhold her i ugerne efter ferien. Tip #1 Fysisk nærhed: Når vi har travlt, er noget af det første, vi glemmer at røre hinanden. Det føles unødvendigt; vi skal være effektive, vi skal videre. Det der fysiske noget kan vente. Vælg at gøre det alligevel: Du har faktisk de ti sekunder mere til at kysse lidt længere; du har tid til at holde i hånd mens I sidder i bilen; du har tid til at give et klap bagi eller stryge kær