Det er en grå morgen i midten af juni. Ude bag det ene vindue snor en rose sig op i nåletræet og ude bag det andet kører bilerne forbi på den regnvåde Roskildevej. Inde bag ruden sidder jeg - med bare ben og strikket sweater i det, der var mit terapilokale i mine første år som terapeut, og som nu er mit kontor.
Når jeg ser mig rundt, ser jeg lampen fra mine forældres skrivebord, kommoden fra min mormors entre (som stod hos hendes faster inden da), kaptajnstolen fra min ekstrabedstemors morfar, maleriet fra min mors onkel; jeg ser bogkasserne fra min svigerfar, symaskinekassen min morfar malede til min mormor i kærlighedsgave. Jeg ser ting, jeg har valgt selv, ting min mand har valgt, ting vi har købt sammen.
Hver af de ting, som står her, siger noget om, hvem jeg er, hvad der har værdi for mig, og hvem der har værdi for mig. På den måde er rummet lidt et billede på, hvem jeg er.
Passer det hele sammen? Næ. Der er nyt og gammel, slidt og smukt, dyrt og billigt, følelser og funktion. Det er på en måde også et meget godt billede af, hvem jeg er.

Men jeg tror ikke, det kun er mig, der er sådan. Jeg tror faktisk, at det er sådan med os alle sammen. Ikke nødvendigvis med vores indretning, men med livet.
Vi er formet af vores oplevelser og erfaringer. Vi er formet af menneskemøder, relationer, centrale perioder, gode som dårlige. Vi er sammensatte, spændende, sjove, rørende skæbner, og vores kompleksitet er noget af det mest fascinerende og smukke ved os.
Vi er familiemennesker og enspændere. Vi er ekstroverte og private. Vi er forældre, børn, søskende, venner, veninder, kolleger, boligejere/-lejere; vi er mænd, koner, kærester, elskere, elskende, monogame, polygame,... vi er alt muligt, som beskriver og definerer os, men som ikke nødvendigvis begrænser os til den ene ting.

Walt Whitman siger det så smukt i Songs of Myself:
Do I contradict myself?
Very well then I contradict myself,
(I am large; I contain multitudes.) 

Jeg er sikker på, at du ligesom jeg - ligesom alle jeg kender, privat og i mit terapilokale - rummer kæmpe mangfoldighed. Og fordi jeg er sikker på det, så er jeg også sikker på, at hver af de ting i dig, som gør dig til lige netop den, du er, fortjener at få plads og blive mødt i den her sommer.
Måske er der nogle sider af dig, der har mere brug for at blive mødt og imødekommet end andre. Det er fint. Men noget af det, der gør forskellen på en fantastisk sommer og en sommer der bare er okay (eller forskellen på en sommer der er okay og en, der er en ren ommer), er om der var oplevelser, der nærede og opfyldte alle de vigtigste dele af os.

Så hvis du også genkender følelsen af at være væld af forskellige sider, så vil jeg opfordre dig til at tænke dem ind i din sommer i år:
- Hvad er det for minder, du gerne vil skabe i din kærlighedsrelation?
- Hvad er det for minder, du gerne vil skabe i din familie?
- Hvad er det for minder, du gerne vil skabe for den del af dig, som altid kun er dig?
- Hvad er det for andre minder - oplevelser, sanseerfaringer, følelser og tanker - som vil være vigtige for dig?

Hvis du har lyst til at dele, hvad det er for minder, der skal være del af din sommer, vil jeg elske at høre om det.