Det er en af de virkelig trælse sandheder i tilværelsen, at vi ikke kan løse et problem, vi ikke vil tale om. Hvis vores problem handler om en relation og involverer et andet menneske, så er vi nødt til at sætte ord på for at komme videre.
Det er træls, fordi instinktet for mange af os er at prøve at løse problemer selv (kender jeg det fra mig selv? Det tror jeg måske nok, jeg gør…) Vi vil ikke være besværlige, og vi vil ikke risikere relationen, hvis nu den anden synes, vi stiller for høje krav, er urimelige eller hvis de ikke gider opgive deres fordel. Det er nemmere at skumle, skubbe problemet ind under gulvtæppet og lade som om, det ikke er der eller acceptere, at vi må nøjes.

Det er en anden af livets sandheder, der også kan være lidt svær at acceptere, at NÅR vi faktisk sætter ord på et problem og udtrykker vores ønske om at finde en løsning sammen, så kan det meget tit lade sig gøre. Mennesker, der elsker os, vil tit rigtig gerne komme os i møde. Vi undervurderer ofte viljen til at finde løsninger hos dem, der elsker os.

Så med ferien lige om hjørnet, vil det være min opfordring til dig: Tro på din elskede. Tro på at de gider være med til at finde løsninger, hvis du fortæller dem, hvad det er du drømmer om, længes efter, savner, er overvældet af, ikke gider længere, har brug for/har brug for at blive fri for.
Sæt ord på drømmen, og tro på, at din elskede er din bedste medspiller i at få den opfyldt.

Hav en rigtig dejlig sommer.