Mit første møde med terapi var skolepsykologen på Kongevejens Skole i Virum, dengang  90erne var spritnye. Jeg tror, hun hed Kirsten, men jeg kan faktisk ikke huske det. Det jeg husker er duften i hendes rum og følelsen, når jeg sad der. Roen, der sænkede sig. Følelsen af at der var tid til alt det, jeg ville sige. Følelsen af at mine følelser var vigtige og min opfattelse af tingene talte. For en lidt følsom 12-årig var det en ret magisk oplevelse.
Siden den første Kirsten har der været mange andre. Nogle af dem har heddet Kirsten; andre har - nå ja - heddet noget andet. Nogle har jeg opsøgt for at arbejde med noget bestemt: et dødsfald, en kærestesorg, en hæmmende overbevisning. Andre har jeg opsøgt af nysgerrighed, for den personlige udviklings eller velværets skyld, eller fordi deres metode fascinerede mig. 

Noget der har optaget mig siden den allerførste gang, jeg satte mig i stolen i det lille lokale hos den første Kirsten, er hvad der gør, at en terapioplevelse bliver god. Hvad er det, der gør, at indsigter nogle gange lander og andre gange ikke gør? Hvad er det, der gør, at man går fra en time med håb? Hvad er det, der gør, at man efterfølgende kan gøre ting anderledes - sige noget andet til sin chef eller sin mor eller sin kæreste, træffe nogle andre valg, holde fast i nogle nye vaner?
Hvad er det med andre ord, der får terapi til at virke?

Det er spørgsmål, jeg ved, der optager andre også. Særligt ved jeg, at det er noget, der optager mine klienter, inden de kommer og ser mig første gang: Bliver det mon en god oplevelse? Kommer det til at ændre noget? Har vi fundet den rigtige terapeut?

Det er sindssygt vigtige spørgsmål at stille. Især det sidste.
For når det kommer til terapi, kan man sige, at den absolut vigtigste beslutning, man kan tage, selvfølgelig er, om man vil gå i det eller ej. Men den næstvigtigste beslutning er, hvem man vil gå i terapi hos. Al forskning tyder nemlig på, at det, der gør forskellen på, om vi har en god oplevelse, om vi føler os trygge, og i sidste ende om terapien giver os det ønskede resultat, er vores connection med terapeuten.

Det betyder, at selvom der er alle mulige terapeutiske metoder, og nogle af dem er helt klart mere efterprøvede og seriøse end andre og nogle har bedre evidens for at skabe forandring, der virker i længden, så er det i sidste ende ikke metoden, der skaber forandringen. Forandringen opstår i relationen mellem klient og terapeut. 

Den rigtige terapeut er med andre ord den, I er tryg ved. Den, der hører jer. Den, som I føler jer forstået af.  Den, der stiller spørgsmål, der giver mening og mulighed for vækst, men i et sprog som føles naturligt for jer. Som udfordrer jer, giver jer nye vinkler på situationen og nye måder at løse problemet på. Men mest af alt bare er den, I kan mærke er på jeres side.