Det er en af de virkelig trælse sandheder i tilværelsen, at vi ikke kan løse et problem, vi ikke vil tale om. Hvis vores problem handler om en relation og involverer et andet menneske, så er vi nødt til at sætte ord på for at komme videre. Det er træls, fordi instinktet for mange af os er at prøve at løse problemer selv (kender jeg det fra mig selv? Det tror jeg måske nok, jeg gør…) Vi vil ikke være besværlige, og vi vil ikke risikere relationen, hvis nu den anden synes, vi stiller for høje krav, er urimelige eller hvis de ikke gider opgive deres fordel. Det er nemmere at skumle, skubbe problemet ind under gulvtæppet og lade som om, det ikke er der eller acceptere, at vi må nøjes. Det er en anden af livets sandheder, der også kan være lidt svær at acceptere, at NÅR vi faktisk sætter ord på et problem og udtrykker vores ønske om at finde en løsning sammen, så kan det meget tit lade sig gøre. Mennesker, der elsker os, vil tit rigtig gerne komme os i møde. Vi undervurderer ofte viljen til

“Jeg holder det ikke ud!” Du knalder kaffekoppen i bordet, så kaffe og mælk skvulper til alle sider. Normalt ville du synes, det var irriterende, at køkkenet drypper af lunken kaffe, men lige nu er du ligeglad, for det her er meget værre. Det her er jer, der IGEN har den samme konflikt. Det her er dig, der igen ikke bliver mødt i dit behov. Det her er din kæreste, der igen står med et fuldstændig forvirret udtryk i ansigtet og siger “Jeg forstår det simpelthen ikke. Hvad er det, jeg ikke gør?” Så hvad er det lige, der sker, når I igen står her? Et rigtig godt bud er, at I er forskellige steder i Kærlighedstrekanten. I de sidste uger har jeg skrevet om et værktøj til at forstå relationer, som jeg bruger meget i mit terapilokale (og privat), nemlig Robert Sternbergs trekantsmodel for kærlighed. Kort fortalt handler det om, at der i alle kærlige relationer er tre vigtige kerneområder: Nærhed, Passion og Forpligtelse. Hvis ingen af delene er til stede, så er det ikke en kærlig relation. Hv

Tre forskellige samtaler i mit samtalerum - samme tema. “Vi knalder, og vi vasker sokker. Altså, det kører sådan set. Vi snakker bare ikke rigtig sammen.” Parret i sofaen overfor mig nikker til hinanden. Det er sådan, det er. Det er jo ikke et dårligt forhold: der er styr på hverdagen; der er styr på sexlivet; der er styr på karrierer, venner, træning og foreningsarbejde. Der er styr på det hele. Det føles bare lidt tomt. “Jeg synes sgu, vi har det meget godt: Dejligt hus, søde børn, gode venner… Økonomien fejler ikke noget. Vi har også været på nogle fede ferier. Og altså… jeg synes jo stadig, hun er lækker.” Fyren i stolen overfor mig kigger op. “Tæller det slet ikke for noget?” “Prøv og hør. Jeg laver mad; jeg køber ind; jeg henter børn; jeg organiserer legeaftaler; jeg tager initiativ til sex. God sex. Og alligevel bliver han ved med at sige, at han ikke kan MÆRKE mig. Jeg tænker bare: undskyld, men hvad er det lige, du vil have?” Hvis du genkender det, som de her tre par taler om,

Det begyndte så godt. Hun syntes, du lignede en rockstjerne, og du syntes, hun var skidesød og sjov og sexet. Du kørte fra Nørrebro til Fredericia for at kysse hende fem minutter på parkeringspladsen udenfor det kursuscenter, hvor hun var på konference; hun tog fra Sønderborg til Thy for at høre dit band spille i 10 minutter en fredag eftermiddag. Du tænkte på hende hvert eneste minut af dagen; hun drømte om dig hele natten. Du fortalte hende om de ting, ingen forstod i din opvækst, og hun fik tårer i øjnene over, hvor ensom du måtte have været. Og hun fortalte dig om sin ekskæreste, der ikke var så god til at respektere grænser, og du lovede dig selv, at ingen nogensinde skulle få lov at gøre hende ondt igen. I lyste byen op med jeres forelskelse, mens I bragede fra restaurant til cafe til bar. I grinede; I græd; I gjorde alting sammen, og verden havde endelig fået mening. Lyder det bekendt? For mange af os er det sådan, kærligheden begynder: med en stormende forelskelse, der giver lø

Kender du det her? Du glæder dig oprigtigt til at se din kæreste hver dag efter arbejde. Du fortæller ham/hende om din dag, dine tanker, dine følelser - om de ting, der gør dig ked af det, de ting, der gør dig glad, bekymret; du fortæller ham/hende om de ting, der gør din veninde ked af det, glad eller bekymret. Du deler de ting, der rører sig i dig, og langt det meste af tiden synes du faktisk, I har en god kommunikation. I er gode til at være forældre sammen. I støtter hinanden, supplerer hinanden, tager over når den anden er træt. Og den hverdag der - den kører bare. I får onduleret opvask og nullermænd - eller også er I nogenlunde enige om, at det bare ikke er lige så vigtigt, som at I hygger med ungerne eller når ned og træne. Der er meget at være taknemmelig for, og det er I også. I synes faktisk, I er pænt heldige, når I sammenligner jer med mange af jeres venner, som har mange flere konflikter. Der er bare lige det… at når dagen er slut og børnene er puttet, så går I omkuld i s

Gad du godt, at der var en nem måde at forstå, hvad det er, der sker i dit forhold? En måde, der giver dig overblik over, hvor det går godt og hvor I måske har brug for lidt hjælp? I maj måned deler jeg en model for kærlighed, som jeg selv bruger meget i terapirummet i øjeblikket, både i soloterapi og i parterapi. Jeg synes, det måske er den mest spændende trekantsmodel, jeg har mødt siden, jeg var i 3.klasse og første gang læste om Bermudatrekanten. Men hvor Bermudatrekanten for det første ikke findes og for det andet handler om ting, der forsvinder (hvilket ikke lige er det, de fleste af os håber på i forhold til vores kærlighedsliv), så er den her trekant en anerkendt psykologisk teori, der handler om, hvordan man kan forstå - og potentielt holde sammen på - det, der betyder allermest for de allerfleste, nemlig kærlighed. Modellen er Robert Sternbergs trekantsmodel for kærlighed og den handler om tre kerneområder, der er til stede i alle kærlighedsforhold. Så hvis du har lyst til at