Når jeg ser tilbage på mit livs somre, er det en håndfuld billeder på den indre nethinde, som opsummerer de vigtigste øjeblikke. Et øjeblik - fanget i et indre snapshot - er oplevelsen af at sidde på tværs på legehusets tag i aftensol efter min veninde Stine havde lært mig at kravle derop. For 8-årige mig var det den ultimative oplevelse af frihed - af at være stærk, sej og modig, af at opleve at verden kunne være uden de begrænsninger, jeg normalt troede gjaldt, og at jeg selv også kunne være sådan en, der ikke var begrænset eller artig eller pæn, men kunne opleve livet lidt oppefra. Et andet øjeblik er fra en strand på Sardinien, da jeg var midt i tyverne. Under en parasol i bagende sol mærkede jeg for første gang rigtigt, at jeg var voksen og attrået midt i et firkantsdrama, der ville have gjort sig glimrende i et realityprogram. Det jeg husker er følelsen af power, af spænding, af at jeg havde styring med den vej mit liv ville tage. Jeg husker følelsen af at være kvinde, i kontakt

For nu hvor ferien nærmer sig og du med garanti ved ret præcist, hvad I skal lave og hvor I skal være, kan det være en god idé at flytte fokus lidt fra, HVAD der skal ske til, HVORDAN du gerne vil have, at det skal føles.

“Jeg holder det ikke ud!” Du knalder kaffekoppen i bordet, så kaffe og mælk skvulper til alle sider. Normalt ville du synes, det var irriterende, at køkkenet drypper af lunken kaffe, men lige nu er du ligeglad, for det her er meget værre. Det her er jer, der IGEN har den samme konflikt. Det her er dig, der igen ikke bliver mødt i dit behov. Det her er din kæreste, der igen står med et fuldstændig forvirret udtryk i ansigtet og siger “Jeg forstår det simpelthen ikke. Hvad er det, jeg ikke gør?” Så hvad er det lige, der sker, når I igen står her? Et rigtig godt bud er, at I er forskellige steder i Kærlighedstrekanten. I de sidste uger har jeg skrevet om et værktøj til at forstå relationer, som jeg bruger meget i mit terapilokale (og privat), nemlig Robert Sternbergs trekantsmodel for kærlighed. Kort fortalt handler det om, at der i alle kærlige relationer er tre vigtige kerneområder: Nærhed, Passion og Forpligtelse. Hvis ingen af delene er til stede, så er det ikke en kærlig relation. Hv

Tre forskellige samtaler i mit samtalerum - samme tema. “Vi knalder, og vi vasker sokker. Altså, det kører sådan set. Vi snakker bare ikke rigtig sammen.” Parret i sofaen overfor mig nikker til hinanden. Det er sådan, det er. Det er jo ikke et dårligt forhold: der er styr på hverdagen; der er styr på sexlivet; der er styr på karrierer, venner, træning og foreningsarbejde. Der er styr på det hele. Det føles bare lidt tomt. “Jeg synes sgu, vi har det meget godt: Dejligt hus, søde børn, gode venner… Økonomien fejler ikke noget. Vi har også været på nogle fede ferier. Og altså… jeg synes jo stadig, hun er lækker.” Fyren i stolen overfor mig kigger op. “Tæller det slet ikke for noget?” “Prøv og hør. Jeg laver mad; jeg køber ind; jeg henter børn; jeg organiserer legeaftaler; jeg tager initiativ til sex. God sex. Og alligevel bliver han ved med at sige, at han ikke kan MÆRKE mig. Jeg tænker bare: undskyld, men hvad er det lige, du vil have?” Hvis du genkender det, som de her tre par taler om,

Det begyndte så godt. Hun syntes, du lignede en rockstjerne, og du syntes, hun var skidesød og sjov og sexet. Du kørte fra Nørrebro til Fredericia for at kysse hende fem minutter på parkeringspladsen udenfor det kursuscenter, hvor hun var på konference; hun tog fra Sønderborg til Thy for at høre dit band spille i 10 minutter en fredag eftermiddag. Du tænkte på hende hvert eneste minut af dagen; hun drømte om dig hele natten. Du fortalte hende om de ting, ingen forstod i din opvækst, og hun fik tårer i øjnene over, hvor ensom du måtte have været. Og hun fortalte dig om sin ekskæreste, der ikke var så god til at respektere grænser, og du lovede dig selv, at ingen nogensinde skulle få lov at gøre hende ondt igen. I lyste byen op med jeres forelskelse, mens I bragede fra restaurant til cafe til bar. I grinede; I græd; I gjorde alting sammen, og verden havde endelig fået mening. Lyder det bekendt? For mange af os er det sådan, kærligheden begynder: med en stormende forelskelse, der giver lø

Kender du det her? Du glæder dig oprigtigt til at se din kæreste hver dag efter arbejde. Du fortæller ham/hende om din dag, dine tanker, dine følelser - om de ting, der gør dig ked af det, de ting, der gør dig glad, bekymret; du fortæller ham/hende om de ting, der gør din veninde ked af det, glad eller bekymret. Du deler de ting, der rører sig i dig, og langt det meste af tiden synes du faktisk, I har en god kommunikation. I er gode til at være forældre sammen. I støtter hinanden, supplerer hinanden, tager over når den anden er træt. Og den hverdag der - den kører bare. I får onduleret opvask og nullermænd - eller også er I nogenlunde enige om, at det bare ikke er lige så vigtigt, som at I hygger med ungerne eller når ned og træne. Der er meget at være taknemmelig for, og det er I også. I synes faktisk, I er pænt heldige, når I sammenligner jer med mange af jeres venner, som har mange flere konflikter. Der er bare lige det… at når dagen er slut og børnene er puttet, så går I omkuld i s